Back to All Events

Kulturelt Samråd holder bogpræsentation

  • Fjordstræde 1 7760 Hurup Thy Denmark (map)

Kulturelt Samråd i Thisted Kommune afholder for første gang en præsentation af bogudgivelser i år 2016 der vedrører Thy.

Det sker på Doverodde Købmandsgård onsdag den 29.03. kl. 17.30.

Arrangementet er for alle og gratis og kræver tilmelding. Efter foredraget med Maria Helleberg kan der købes øl, vand. kaffe og snitter til 50 kroner.

Mød Maria Helleberg, forfatter til ”Kvinderne fra Thy” og hør hende fortælle om bogen.Endvidere deltager en lang række af de øvrige forfattere til bogudgivelser om Thy:

  • Thy – længslernes land
  • Botaniske lokaliteter i Nordvestjylland
  • Vingesus – Vejlerne i Glimt
  • Opstandelseslyset
  • Begravet i klitten
  • Hanstholm
  • Drøm og virkelighed mfl.

Du kan få din bog signeret og/eller købe et eksemplar med en præsentationsrabat.Omtalen af Maria Helleberg bog lyder således: 

Efter at have brugt 30 år på at skrive bøger om konger, dronninger og guldalderens kunstnere vender Maria Helleberg blikket mod sin egen utrolige slægtshistorie.

"Kvinderne fra Thy" er en fantastisk slægtsroman om forholdet mellem en mor og datter, der tager kampen op for at få et bedre liv på landet i Thy omkring år 1900. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om hendes datter Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand.

"Kvinderne fra Thy" er et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

.......

For deltagelse i ovenstående arrangement beder vi om en forhåndstilmelding inden mandag den 27.03. enten på mail til flemmingkrog@mail.dk eller mobil: 2364 4632.