Vi øver os, er spændte og glæder os...

Ses vi…det er nemlig i dag klokken 16 SMK Fridays starter og det fortsætter i morgen lørdag.

Så er det i dag og i morgen, der er SMK Fridays. Vi har glædet os vildt til at slå dørene op til dette fantastiske arrangement, som Statens Museum for Kunst holder på Doverodde Købmandsgård.

SMK beskriver det hele således:

SMK Friday indtager Thy

Fredag 7. juni og lørdag 8. juni, 2019

Vær med, når SMK (Statens Museum for Kunst) for første gang rykker den populære kunstbegivenhed SMK Fridays vest for Storebælt – til Doverodde Købmandsgård i Thy. Ikke nok med at lokationen ændrer sig, så strækker arrangementet sig også over to dage.

Siden 2013 har SMK Fridays syv gange om året budt på en god blanding af kunst, musik, art talks, drinks og performances – og det er også tilfældet, når vi rykker til Thy 7. og 8. juni.

Du kan blandt andet være med til at skabe et fælles kunstværk af Thys natur, opleve en svævende danseperformance, rejse med tilbage til guldalderens Thy og være med til at omdanne Thys planteliv til en live-koncert.

Fredag 7 juni kl. 16.00-22.00
Lørdag 8 juni kl. 10.00-16.00

SMK Fridays er gratis og åbent for alle, både børn og voksne.

Her er nogle klip fra i dag, hvor alle har travlt med forberedelser