Vild Forårsmad i Doverodde

Er du til vild mad og bålhygge, så læg vejen forbi købmandsgården og smag på foråret

Foråret er højsæson for spiselige urter, som netop nu er lækre og sprøde.

Doverodde Købmandsgård søndag 28. april klokken 12 - 15

Vi ser nærmere på, hvad naturens spisekammer byder på, og hvordan man kan spise sit ukrudt. Vi kigger fx efter ramsløg, skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter, bøgeblade og hvad vi ellers kan finde, hvor du selvfølgelig også kan stille spørgsmål til naturens vækster undervejs.

Efter en lille sanketur tænder vi op for bålet og tryller med grydeskeerne. Alle interesserede er velkomne – store som små.

Naturvejleder: Marlene Lundgren Kiel
Mødested
: Shelterpladsen ved Doverodde Købmandsgård (Fjordstræde 1, Doverodde, 7760 Hurup)
Deltagere: Arrangementet er for alle
Medbring: Udetøj og evt. kurv til urter
Pris: Gratis