Det er noget snyd....

THY KUNSTNERE NYHEDSMAIL 03.jpg

Ja, vi må nok sige, at vi snyder lidt denne gang

Vi har lige skiftet udstilling i Pakhuset og der er kommet nye kunstnere på alle vægge og denne gang snyder vi lidt, for der er ingen fernisering.

Vi holder vi os i Thy og vi kalder udstillingen "Thy kunstnere", lige ud af landevejen for det er faktisk den nemmeste måde at beskrive denne udstilling på, så også her snyder vi lidt. Ikke nogen speciel udstillingstitel eller en metafor for noget andet end det det er, nemlig fire kunstnere fra Thy, der tilsammen udgør et helt kalajdoskop af malerier og lidt mere end det.

Fra Michaels rustikke ravfiskere til Annettes fine akvarellignende fresker, ligger der en verden imellem Ebbes abstraktioner og Karens finurlige figurer.

Læs mere om denne skønne udstilling og du skal være hurtig på pengepungen, for der er allerede solgt 4 værker de første to dage, så hvis du ikke vil snydes for at komme til at eje et superfedt værk fra en glokal kunstner, så kom snarest muligt forbi.

Michael Ruby

Kong Gulerod, Vesterhavsvej 28, 7770 Vestervig, Denmark