Back to All Events

Strømninger i Pakhuset


STRØMNINGER KVADRAT 01.jpg

Vi åbner årets kunstudstillinger med masser af strømninger i Pakhuset.

Under overskriften Strømninger giver 6 kunstnere tilsammen et billede på den mangfoldighed, som er karakteristisk for samtidskunsten.

Medierne strækker sig fra maleri til grafik, strik, og installation.

Der sendes tråde tilbage til fortiden og de gamle håndværk, som føres frem til nutiden i nye udtryk. Nye strømninger undersøges og der stilles der skarpt på tendenser i tidsånden.

Maleriet anno 2018 antager mange former, også i denne udstilling: Det abstrakte maleri, som bevæger sig i grænselandet mellem det kendte og det ukendte, sat overfor det figurative maleri, som fremstår næsten fotografisk eller i en minimalistisk grafisk form, men hvor historiefortællingen i alle tilfælde er det centrale.

Tekstilkunsten snor sig fra det genkendelige til de ukuelige former, der væves ind og ud af både nutiden og fortidens tråd og tendenser. Tekstilkunsten bliver her givet fri i nye strømninger.

På 1. sal pakker folder fire kunstnere deres værker ud på vægge og gulve og på 2, sal går to tekstilkunstnere amok i deres eget udtryk.

På 1. sal er det Ulla Lampe (maleri), Marianne Aarlund Jensen (maleri), Ulla Gerd Christensen (maleri) og Tine Keller (skulptur og installation). 

På 2. saler det Ilze Rudzite, Inger Odgaard som begge arbejder skulpturelt i tekstiler.

Later Event: May 19
Jernkugler på Doverodde